Dansani

Starten på Dansani

Thomas Bjerrum startede Dansani hjemme i privaten i Haderslev tilbage i 1983. Hans vision var, at badeværelset kunne gøres meget bedre, og han forudså et behov for møbler, lys og spejlløsninger, som tog udgangspunkt i netop ønsker og funktionalitet på badeværelset. Thomas havde efter mange år som sælger og salgschef i Gustavsberg masser af erfaring med badeværelser, så han udviklede sit eget design af baderumsmøbler og etablerede den forretningsmodel, som stadig gælder for Dansani. 

 

 

Det gik stærkt og godt 10 år senere blev det nuværende logo med mågen i centrum præsenteret for medarbejdere og samarbejdspartnere. Thomas var begejstret for bogen Jonathan Livingston Seagull, om mågen Jonathan, som altid higer efter forbedring – højere, hurtigere og længere.  Desuden er mågen også indbegrebet af frihed, den er velkendt langs de danske kyster, og så er den et socialt dyr, som tager sig af alle i flokken. Det passede perfekt til Dansanis DNA dengang såvel som nu.

 

Dansk design

Dansani udvikler, markedsfører og sælger baderumsmøbler og andre produkter til badeværelset med afsæt i dansk design. Komponenter fabrikeres ved udvalgte partnere i volumen og møbler samles efter den enkelte kundes ordre på vores montagefabrik i Haderslev. Altid med kvaliteten i centrum, og med energi fra vores solcelleanlæg naturligvis. Med højteknologiske maskiner, til det der kræver maskiner. Og hænder til det der kræver håndværk.

 

 

Alt produceres med 0-fejls sikring, hvor vi scanner alle dele og tjekker det færdige møbel. Vi sætter nemlig en ære i at levere et fejlfrit produkt

Thomas vision gik ikke alene på den skalérbare forretningsmodel, men også på at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og oplever en daglig glæde ved at gå på arbejde. Dansani arbejder stadig efter disse grundlæggende principper.

 

Dansanis værdier er også i dag drivkraften og afsættet i alt, hvad vi gør - Glæde, Respekt og Mod:

 

Glæde

Glæden ved at skabe driver os. Det er det, der skal kanaliseres ud blandt både kunder og samarbejdspartnere. Vi ser problemer som spændende udfordringer, der skal løses på Dansani-måden. Det er med til at skabe arbejdsglæde og i sidste ende gode resultater.

Respekt

Vores samvittighed byder os at have respekt for den omverden, vi færdes i. Derfor er respekt for mennesker og natur nødvendigt for at kunne stå ved det, vi gør. Vi har respekt for det gode håndværk og de materialer, vi anvender. Og frem for alt for den designtradition, vores løsninger repræsenterer.

Mod

Vi skal ikke være bange for at fejle. Vi skal i stedet have modet til at gøre en forskel i både de løsninger, vi skaber og på de markeder, vi opererer på. Vi skal være åbne for nye indtryk og de forandringer, der sker i verden. Ellers udvikler vi os ikke.

 

Vælg Dansani hvis du gerne vil have et dansk produceret badmøbel eller spejl af eksklusiv kvalitet, produceret med respekt for mennesker og natur.

 

 

 

 

 

 

/
Kategorier
{{product.ProducerTitle}}
{{product.Title}} {{product.Title}}
VVS nr.: {{product.ItemNumber}}