Ønsker du at returnere din vare?

 

Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.

Du afholder selv de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering skal du sørge for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer nemlig ansvaret for varen, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace-nummer.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for badekar, toiletter, vaske, møbelsæt og andre store eller tunge varer.
Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste: 800kr.

Hvis du fortryder dit køb, skal varen sendes til:
VVS Comfort A/S
Sindalsvej 15A
8240 Risskov

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse. 

Hvad skal jeg sende med tilbage?
Når du returnerer en vare, bør du udfylde denne formular og vedlægge den. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes vedlægger en beskrivelse af årsagen til returnering. 

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art og egenskaber. Med andre ord må du åbne emballagen for at fastslå, om du har modtaget den rigtige vare, men ikke tage den i egentlig brug. 

Hvis varen er prøvet udover og eller den originale emballage er skadet, som der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur afhængig af varens handelsmæssige værdi.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Vi tilbageholder tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.


Du kan læse mere om returreglerne i vores handelsbetingelser her.