Find produkter
 
E-mærket
Kategorier

Håndvaskarmaturer

Håndvaskarmatur til badeværelset


Leder du efter et nyt håndvaskarmatur? Hos VVS Comfort har vi et stort udvalg af håndvaskarmaturer fra kendte mærker og af forskellige modeller. Håndvaskarmaturet på badeværelset bruger man flere gange om dagen, og derfor skal det være både funktionelt og i flot design. Her på siden vil vi gennemgå nogle af de ting, som du skal overveje, når du køber ny vandhane til badeværelset: 
 

  • Funktion
  • Design
  • Montering
 

Handvaskarmaturet funktioner


En vandhane er ikke blot en vandhane. Der er faktisk meget innovation og tanke bag udviklingen af hvert armatur fra producenternes side. Hos VVS Comfort fører vi nemlig kun VVS-artikler fra de førende producenter som Grohe, Hansgrohe, Damixa, Axor, Oras, QTOO og Dornbracht. Nogle af de funktionaliteter, du skal overveje er:
 

  • Et eller to greb?
  • Om armaturet skal være berøringsfrit
  • Om armaturet skal have bundventil
 

Et eller to greb? 


Blandingsbatterier til badeværelset fås med ét eller to greb. Hvilket man vælger er selvfølgelig både et spørgsmål om design og funktionalitet. Men med et greb står blandingsbatteriet selv for at blande koldt og varmt vand, så den rette temperatur er nemmere at finde. Med to greb skal du selv finde det rette niveau af koldt og varmt vand og samtidig forsøge at ramme det rette vandtryk til at skylde sæben af hænderne. 
 

Berøringsfrit armatur


Det startede i de finere restauranter med berøringsfrie armaturer, så man ikke fik bakterierne med sig fra toilettet igen, når man lukker for vandet. Denne funktion er nu kommet ind i de danske hjem også. Derfor kan du vælge, om din vandhane skal være berøringsfri og dermed have ingen greb overhovedet. 
 

Bundventil


Du kan vælge vandhaner med enten løft-op bundventil eller uden bundventil. Vælger du et håndvaskarmatur uden bundventil får du lettere ved at rengøre armaturet fordi der ikke sidder en løft-op stang bagpå armaturet. Til en vandhane uden bundventil kan du købe en smart push-open bundventil, som åbnes og lukkes med et enkelt tryk.
 

Vandhanens design


Vandhaner findes i forskellige stilarter, farver og materialer. Du skal selvfølgelig vælge det blandingsbatteri, som du synes er pænt, og som passer ind i dit badeværelse. Her gennemgår vi nogle af de valgmuligheder du har, når det kommer til håndvaskarmaturets design:
 

  • Materialer
  • Farver
  • Tuden
 

Materialer


Meget af vandhanens udtryk ligger i materialevalget. Du kan vælge en blank vandhane i krom, et mat armatur i børstet stål, eller et moderne blandingsbatteri i messing. Krom og børstet stål hører til blandt de mere traditionelle materialer, mens du skaber et trendy badeværelse med blandingsbatterier i messing. 
 

Farver


Messing, stål og krom er alle metaller og hører derfor til metalliske farver. Messing er dog et varmt metal, hvor stål og krom er kolde metaller. Derudover kan håndvaskarmaturer fås med overfladebehandlinger. De fås hovedsageligt i sorte eller hvide, men kan også findes i eksempelvis brun. 

Det lyder måske ikke så vanvittigt, men hvornår har du sidst set et sort armatur? Det giver faktisk en helt anden følelse i rummet end det kolde krom. 
 

Vandhanens tud


Både køkkenarmaturer og håndvaskarmaturer fås med forskellige tude. I køkkenet har det lidt mere at sige med hensyn til, hvor brugbar vandhanen er, da du skal vaske ting af derunder. Men i badeværelset i private hjem er det hovedsageligt et spørgsmål om smag. 

Du kan få håndvaskarmaturer med høje eller lave tude. Hvis du vælger en høj tud, kan du derudover også vælge imellem en U-formet eller L-formet tud. 
 

Montering af håndvaskarmaturet


Når du skal vælge din vandhane, skal du også tage stilling til, hvordan du bedst kan lide, at den er monteret. Du kan nemlig få håndvaskarmaturer, der er:
 

  • Fritstående
  • Vægmonteret
  • Indbygget


Den fritstående vandhane er den helt klassiske, hvor armaturet er monteret på håndvasken. Dertil kan du købe vaske, hvor armaturet monteres forskellige steder på vasken. 

Det vægmonterede armatur er, som navnet lyder, monteret på væggen. Det er et samlet armatur, som monteres på væggen i stedet for på vasken. 

Det indbyggede armatur er ligesom det vægmonterede, monteret i væggen. Forskellen er, at grebene og tuden er monteret hver for sig i væggen, hvilket giver et anderledes udtryk på badeværelset. 
 

Totalservice – Lad os levere og montere dit håndvaskarmatur


Hos VVS Comfort tilbyder vi totalservice. Vi har medlemmer i hele landet klar til at levere og montere dit håndvaskarmatur. For selvom man gerne selv i mange tilfælde må montere sin vandhane i badeværelset, så er det ikke altid nogen nem opgave. Især hvis du foretrækker et indbygget armatur. 

Hos VVS Comfort tilbyder vi både salg af VVS artikler, montering og service samlet ét sted. Derfor er vi det bedste valg til leverandør af VVS artikler. 
 

Bewise
Indkøbskurv
Ingen varer i kurven.
Total:0,00 DKK
Vis kurvGå til kassen
0,00DKK
0 vare(r)