HVIDE VÆGGE, GRØN MARMOR ELLER JUNGLETAPET?

HVIDE VÆGGE, GRØN MARMOR ELLER JUNGLETAPET?

HVIDE VÆGGE,

GRØN MARMOR

ELLER JUNGLETAPET?

Lige meget om du er til hvid 00’er-minimalisme, er én ting sikkert: Farverne skifter i takt med tiden.
Og de påvirker os. Vi har spurgt dekoratør og bolig- stylist Anette Haugaard om, hvordan nutidens, fortidens – og fremtidens badeværelse ser ud.

 

 

Påvirker farver os psykisk?

Ja, det gør de. Det har stor betydning for dit humør, hvilke farver du omgiver dig med. Især i hjemmet, hvor det er vigtigt, at der er god stemning og tryg atmosfære. Farvernes effekt er individu- elle, men det er klart, der er nogle fællestræk for, hvad der beroliger os mest. Skal man kigge på to farver, der historisk set bliver ved at være gode i hjemmet, er det Arne Jacobsens klassiske støvede jadegrøn, der går godt og blender ind med næsten alle farver, og den dybe kongeblå, der også let tilpasser sig omgivelserne.

 

Hvordan har badeværelsets farver udviklet sig?
De badeværelser, vi stadig ser i dag, går helt tilbage til 70’erne, hvor vi pludselig satte farve på huset med orange, brændt okker og gul . I 80’erne var det hvide klinker, der så i 90’erne blev beige og i 00’erne skiftet helt ud med hvide vægge og hvidt/sort eller gråt interiør og lyst træ i skandinavisk stil.

 

Hvad er tendensen lige nu og hvorfor?
Den hvide farve er endelig blevet brudt af jordfarver, der vinder frem overalt i hjemmet og i moden. Sandfarvede pasteller, dyb bordeaux, brændt gul, brændt mørke- brun, sart rosa og mørkt naturtræ er populært lige nu. Det skandinaviske og enkle bliver stadig bibeholdt. Men om lidt tror jeg også, at sart lyserød, støvet lysegrøn og orange toner kommer tilbage. Hvor vilde de her farver bliver er selvfølgelig et spørgsmål om temperament og mod fra forbrugerens side.

 

Hvorfor er farverne kommet tilbage?
Det lyder skørt, men man kan faktisk tit forudse, hvornår vi bruger farver, alt efter hvor godt det går økonomisk. Når det går rigtig godt i Danmark, vil vi oftest være knappe i vores farvevalg . Når der er lavkonjunktur, er der derimod større tendens til at tage farvepaletten i brug . Måske fordi vi har brug for en opmuntring? Lige nu oplever vi en unik situation, hvor farverne bliver stærkere, på trods af at det går betydeligt bedre, end vi kunne forestille os efter covid-19. Det tror jeg, vi gør, fordi der er brug for at løfte humøret, og fordi krisen fra 2008 på nogen måder har forsinket farvernes indtog i vores hjem.

 

Er der forskel på, hvilke farver vi vælger i vores eget hjem og til sommerhuset?

Ja, der er stor forskel. Og lige nu deler tilgangene til sommerhuset sig i to. Den ene fløj ser sommerhuset som en oplevelse, der også skal byde på nostalgisk hulefornemmelse og gamle møbler. Den anden fløj har taget et opgør med det gamle sommerhus og ser det som deres andet hjem med plads til nydelse og luksus. Ofte renoverer man og bruger de samme materialer som i eget hus med hvide vægge og lyst træ.

 

Hvad er det vigtigste at tænke på, når man skal vælge farver til sit badeværelse?

Tag altid stilling til, at de farver, du vælger, skal kunne holde de næste ti år. Låger
og møbler kan skiftes, men armaturer, klinker og gulv er for eksempel sværere at skifte. Her er det godt at kigge på, hvad der er døgnfluer, og hvad der er tidløst.

Messing og matte overflader er ofte mere holdbare end blankt guld . Farven og lyset skal altid spille sammen . Derfor er det godt at forholde sig til, hvilket lys der er i rummet, og hvor stort det er . Har du små vin- duer, kan du med fordel male kanten ved vinduets yderflade med en hvid farve – uanset resten af grundfarven . Har du et lille badeværelse, kan rummet virke større med god belys- ning og lyse farver malet med reflekterende højglans . Er dit badeværelse stort, er en mat glans bedre, og der er mere plads til at eksperimentere .


Vil du tapetsere dine bade- værelsesvægge, er det vigtigt at lakere tapetet, da der er fugt i rummet. Husk at bruge en mat lak, der ikke gulner. Det kan sagtens lade sig gøre. Og vælger du en vild eller dominerende farve, vil jeg sige, at det handler om at være modig. For eksempel har jeg lige haft en kunde, der skulle have lavet et badeværelse med jungletapet, aber og papegøjer. Her trak vi den grønne farve ud over hele rummet, så stilen var gennemført. Det har været virkelig sjovt at få lov til.

 

Hvilke tendenser tror du bliver store i fremtiden?

Lige nu tror jeg, at naturmaterialer bliver mere dominerende. Eksempelvis er grøn marmor tilbage, og det er klinker, sten og naturmaterialer også. Materialerne vil blive brugt til at tapetsere dele af bade- værelsesrummet. Planterne vil træde frem og bruges som akustikvægge til baderum eller på hylder som dekorative indslag. Flere farver på væggene vil også finde vej.

 

Anette Haugaard er dekoratør, indretningskonsulent og boligstylist og rådgiver både virksomheder og private boligejere. www .byhaugaard .dk

Seneste indlæg